Denne måneden har jeg valgt en liten diktsyklus, som ble utgitt i 1908 i Minneapolis. Den er skrevet av min bestefar, og tilegnet, i broderlighet til alle dem, som virkelig arbeider, savner og søger. Den er skrevet på stivt riksmål, og er en kraftig kritikk over all urettferdighet i verden. Den består av 31 sider med fire dikt og en "konklusjon" til slutt på hver side. Lasarus Geistus er en som ikke har klart seg i samfunnet, han blir funnet hardt skadet ved fossefallet. Drevet bort av alle. Jeg velger å ta med to av disse sidene, den første når Lasarus blir funnet:
Et dusin mil fra by`n, langt borti lunden,
Tæt utpaa anden af en stupbrat fos,
Hvor kræfter hvileløst byr tiden trods,
I fridoms brede vildhet blev han funden.
Naturen hersked som den eied grunden;
Bød hjem for hver, som haardt for livsret saas,
Her unatur blev aldtig spurt tilraads,
Om nu var tid at hele kamdags-vunden.
Ham verden havde hutet bort som hunden.
Han havde skjældt, for kirken priset savnet
Og prækte vondens rænker efter munden
Og listed mammon under kristennavnet.
Han havde slaat en gnist til lys for massen,
Bled tynd og syg og faldt paa fattikkassen.
Og senere:
Om nu i dag du sidder lunt i neget
Og napper de hærskarers gyldne korn,
Som julens fugle nød en dag tilforn -
Saa glem ei dem, fortuna stolt har sveget.
Vi stirrer os forblindet paa vort eget
Og tuter lovsang i de lasers horn...
Vi faar ei øie paa den hvasse torn,
Som stikker broren, udom egostreget.
I denne cirkel har vi staat og preget,
Skrydt verden op - med innadvendte blikke.-
De millioner, som i sult har skreget,
Dem har vi haanet, for vi tror dem ikke.
Hvad "tror" vi saa? Vor verden er den flækken,
Hvorvidt vi voksed op med pengesækken.
Mine besteforeldre bodde i USA noen år, der han blant anna var redaktør i Minneapolis Tidene. De kom tilbake til Norge i 1909. Han var gardbruker, journalist, bygdehistoriker og skribent, en aktiv samfunnsdebattant og politiker. Jeg har gode minner om det store skrivebordet hans, der han satt og skrev med penn og blekk. Og ga smakebiter av det han skrev til oss ungene.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar